Karen Blixen

Karen Blixens opvækst

Karen Christentze Dinesen blev født d. 17. april 1885 på Rungstedlund i Rungsted. Karen blev af familien kaldt Tanne og var den næstældste datter, af de fem børn Wilhelm og Ingeborg Dinesen fik. Hendes moder var af borgerlig slægt, hvorimod hendes fader var søn af en officer og en godsejer. Hendes familiebaggrund var i sig selv ikke adelig, men flere fra familien var gift ind i en adelig slægt.

Karen Blixen havde et meget nært forhold til sin far, og det var derfor også et stort tab for hende, da faderen begik selvmord, da hun var 10 år gammel. Det var en stor sorg for den unge Karen at miste den del af sit liv, som havde stået for naturen og vildskaben. Herefter tog bedstemoderen stor del i opdragelsen af de fem børn.

Karen Blixen brugte utrolig meget tid med folkene, der hjalp på gården, men holdt også meget af de finere selskaber. Disse selskaber gik hun til med sin gode veninde, der kom fra de finere kredse.

Allerede i barndommen viste Karen Blixen tegn på kunstneriske evner i form af tegninger, malerier, fortællinger og digte. Hun blev som 18-årig optaget i forberedelsesklassen til Kunstakademiets Kunstskole for kvinder i Charlottenborg i København. Hun gik på kunstakademiet i 2 år, og i 1905 blev hun næstformand i Kunsternes Elevforbund. Siden blev hun også optaget på Kunstakademiets Modelskole, men hun afslog dog tilbuddet.

I løbet af Karen Blixens liv oplevede hun mange sorger. Hun forelskede sig i Hans von Blixen-Finecke - han var sportsmand og mindede på mange måder om Karen Blixens far. Hans von Blixen-Finecke var pilot og levede det ”vilde” liv, som Karen Blixen var så fascineret af. Hans von Blixen-Finecke var dog ikke forelsket i Karen Blixen, og hun så sig derfor nødsaget til tage det næstbedste – nemlig Hans von Blixen-Fineckes tvillingebror: Baron Bror von Blixen-Finecke. Karen Blixen blev derved baronesse. Kort efter brylluppet flyttede Bror og Karen Blixen til Afrika.