Karen Blixen

Alkmene

Fortællingen ”Alkmene” har et gennemgående tema omhandlende børn og tryghed /utryghed. Alkmene oplever utrygheden ved, at hendes adoptivforældres holdning til livet knækker hende. Det kunne også være væsentligt at se på det kristne tema. Der kan evt. ses på forskellene mellem et kristent liv og et ”almindeligt” liv. Hvordan påvirker det fortællingen, at to så forskellige livsopfattelser bliver stillet over for hinanden?

Budskabet i denne historie kunne være, at man skal være glad for det, man har, og for det man får. Alkmene er en fantastisk pige, som påvirker sine omgivelser på en god måde. Hendes adoptivforældre spolerer dog denne egenskab, som Alkmene har, hvilket resulterer i, at hun bliver en helt anden.

Det kan være relevant at undersøge forældrenes og Vilhelms rolle i den udvikling Alkmene gennemgår. Kan det passe, at de ikke kan se, at det er deres skyld, at Alkmene forandrer sig til det dårlige?

I denne fortælling findes der symboler, som kan være relevant at se på, når man ønsker en bedre forståelse for Karen Blixen og fortællingen. Et symbol kan være Alkmene og hendes eventyrlige egenskaber.

”Alkmene” kan perspektiveres til fortællingen ”Det drømmende barn”, fordi denne også omhandler adoption. Jens, som er hovedpersonen i ”Det drømmende barn”, ændrer sig også på grund af sine adoptivforældre.