Karen Blixen

Fra Det Gamle Danmark

”Fra det gamle Danmark” bygger på budskaberne skæbnens vej og livsmuligheder. Det kan være væsentligt, at kigge på de problemer, der opstilles for kongen og forholdet mellem mennesket og Gud.

 Et tema kunne også være magt og fortvivlelse, som kunne henvise til kongens egen magt, og den måde han føler for at være konge. Ellers kan man se på, hvordan præsten forholder sig til kongens fortvivlelse omkring Gud, og hvilke historier præsten fortæller kongen. Fx fortæller præsten kongen om andre store krigere og konger, som har ydet meget for deres folk.

Det ville også være oplagt at have noget baggrundsviden omkring de forskellige personer, der bliver nævnt i historien som fx Polycrates og Kong Knud Den Store. Dette kan være med til, at man får en bedre forståelse af fortællingen og de historiske træk, der forekommer.

Det ville være godt at se på citatet:

”Se, Herre! Fisken har svømmet og er blevet fanget, nu er den ristet og tilberedt. Nu staar der kun tilbage for dig Herre, at æde den. Tiden er inde, dit Maaltid venter på dig.”

 

Dette er sidste sætning i historien, der siges af Grantze. Det er et godt citat, fordi det kan ligge op til en lille diskussion omkring Gud og Jesus. Det kunne ses i forbindelse med det sidste måltid med Jesus.